23948sdkhjf

Meny bliver landets 7. største kæde

Op til 150 Meny-supermarkeder kan forvente en omsætning på cirka otte mia. kr.
Ambitionerne er store for Dagrofas kommende supermarkeds-flagskib, Meny. Det skriver Dansk Handelsblad.

Men målt på omsætning må kæden nok affinde sig med en plads lige uden for den absolutte top blandt landets kæder, når den får premiere i foråret 2015.

Selv med et butiksantal på 150 - i den høje ende af Dagrofas forventninger - kan Meny ifølge Dansk Handelsblads estimat højest klemme sig ind på en plads som nummer syv med en årsomsætning på omkring otte mia. kr.

Foran ligger de tre største discountkæder og den nye kædes nærmeste konkurrenter i Dansk Supermarkeds Føtex og Coop Danmarks SuperBrugsen og Kvickly.

Fusionskæden Meny bliver altså fra premieredagen væsentligt mindre, end forgængeren SuperBest var i sine vel-magtsdage sidst i 00'erne, hvor kædens små 220 butikker havde en markedsandel på 11,5 pct. - mere end både Kvickly, Rema 1000 og Fakta den gang.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11